Kilde: Politiken/Kultur, 2. sek. s. 7, 04.05.2010

Lisa Hougaard, speciallærer på en folkeskole, skriver i kronikken om nationale test i folkeskolen: Der står i Undervisningsministeriets informationsmateriale om testene, at de tilpasser sig elevens niveau. Vores erfaringer viser imidlertid, at mange af vores specialundervisningselever ikke forstår de spørgsmål, de skal svare på i forbindelse med testene. De tilpasser sig åbenbart ikke nok til vores elevgruppe. De bliver kun målt på det, de ikke kan. Formålet med denne Kronik er udelukkende at bidrage med oplysninger om alle de besværligheder bl.a bookinsystemet, login til systemet og al den spild af tid, som de nationale test medfører ude på skolerne, samt stille nogle spørgsmål: Hvorfor skal specialundervisningselever testes med de nationale test, når de ikke forstår de spørgsmål, de skal besvare i forbindelse med testene? Hvorfor skal forældre til specialundervisningselever forholde sig til en tilbagemelding om en test, der ikke viser noget om, hvad deres børn kan? Hvis der absolut skal gennemføres nationale test, så bør elever inden for specialundervisningen kunne fritages efter en konkret vurdering fra de lærere, der kender dem og kan vurdere, om resultatet af en testning vil vise noget om elevens standpunkt.

 

"ADHD og hverdagsmestring", "Det raske barn med ADHD" og "Et neuropædagogisk perpektiv på ADHD" er blot nogle få af de mange emner, der holdes oplæg og workshops om. Der er 25 forskellige workshops og fire hovedoplæg.

De fire hovedtalere er Margaret Weiss (CA), Willy-Tore Mørch (NO), Peter Thybo og Anne Mette Skovgaard.

Målgrupper
Kom og få inspiration til din faglighed eller dit familieliv med ADHD. Målgrupperne for konferencen er Sundhedsprofessionelle, Den sociale sektor, Lærere/pædagoger/støttekontaktpersoner og Familier. Ud for hver workshop er det angivet, hvem den primære målgruppe er.

ADHD-foreningen har i årene 2007-2010 tilrettelagt og gennemført det landsdækkende projekt VoksenADHD. Formålet med projektet har været at udvikle og afprøve tiltag, som kan forbedre livsvilkårene for voksne med ADHD.

Voksne med ADHD har ofte massive problemer i dagligdagen, og mangler redskaber til at takle de vanskeligheder, som et almindeligt hverdagsliv byder på. Samtidig oplever mange voksne med ADHD, at de ikke bliver forstået og får den støtte fra det offentlige, som de har behov for, fordi de ansatte mangler viden om ADHD og om de muligheder, der er for at kompensere for vanskelighederne.

På den baggrund udvalgte ADHD-foreningen tre forskellige indsatsområder for projektet:

• Et korps af frivillige navigatører

• Formidling til kommunale sagsbehandlere

• Tilbud målrettet voksne med ADHD.

Erfaringer fra projektet har været med til at udvikle en række indsatsformer, som hver især er virksomme i forhold til de specifikke målgrupper.

Læs om projektet her.

Læs evalueringen af projektet her.

 

Den 18. marts 2010 blev konferencen "Veje i ADHD-indsatsen" afholdt i Musikteateret Holstebro. På konferencen deltog 385 politikere, ledere og nøglepersoner inden for ADHD-indsatsen i de midtjyske kommuner og Region Midtjylland. Blandt deltagerne var der desuden også repræsentanter fra interesseorganisationer og Servicestyrelsen. Formålet med konferencen var dels at medvirke til øget viden om ADHD, dels at skabe netværk blandt personer, der kan skabe udvikling af ADHD-indsatsen.

For at fremme, at konferencen fik et konkret output, blev deltagerne opfordret til at skrive  postkort med ideer, som nu er blevet samlet i et idékatalog.

Servicestyrelsens hjemmeside godsocialpraksis.dk har nu skabt et tema om blandt andet børn med fysiske og psykiske handicap.

Hos børn og unge med autisme og/eller ADHD er en tidlig indsats afgørende for at opspore og forebygge udstødning af barnet. Her finder du to eksempler hvor blandt andet screening af børn sikrer en tidlig indsats. 

Er du mere optaget af de gode metoder til behandling af børn og unge med psykiske lidelser herunder autisme og ADHD indeholder denne side inspirerende eksempler.

 

Kilde: JyllandsPosten, 1. sek. s. 6
07.05.2010

Siden 2007 er antallet af børn og unge, der får afvist deres henvisning til psykiatrisk hjælp, steget med ca. 76 pct., så omkring 3.726 børn og unge sidste år fik afvist deres henvisning til psykiatrisk hjælp. "Det er en udvikling, vi har set, efter at behandlingsgarantien blev indført. Det tyder på, at psykiatrien afviser flere for at holde ventelisterne nede og dermed leve op til reglerne. Det er noget svineri", siger Knud Kristensen, formand for landsforeningen SIND. I en skriftlig kommentar understreger sundhedsminister Bertel Haarder (V), at han bestemt ikke regner med, at lægerne er begyndt at afvise flere børn og unge, for at kunne leve op til regeringens nye ventetidsregler. "Jeg vil gerne minde om, at det jo er en lægefaglig vurdering, som afgør, hvorvidt et barn eller en ung har behov for udredning og behandling i børne- og ungdomspsykiatrien", siger Bertel Haarder. Ifølge tal fra fire af landets fem regioner var der 9.226 henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien i 2007, mens tallet i 2009 var steget til 12.836 henvisninger. 23 pct. af henvisningerne blev afvist i 2007, mens 29 pct. blev afvist i 2009.