Regeringen har i sin åbningstale ved det nye folketingsår varslet nedsættelse af den kriminelle lavalder fra 15 år til 14 år. Det har de gjort direkte imod de anbefalinger, regeringens egen ungdomskommission er kommet med, hvor flere socialpædagogiske tilbud til gruppen af kriminalitetstruede unge bliver efterpurgt. Men regeringen er tilhænger af pisk og ikke gulerod, af straf og ikke forebyggelse, af konsekvens og ikke af forståelse. Socialordføreren fra regeringspartiet Venstre har sågar foreslået helt at afskaffe lavalderen til fordel for indførelse af ungdomsdomstole, der skal tage sig af alle de sager, der vedrører unge lovovertrædere. Som en kommentator har udtrykt det: ”Vi er et samfund, der er blevet bange for vores egne børn”.

Det er forslag, der vil ramme unge med ADHD hårdt. Ikke alene udgør impulshandlinger og opmærksomhedsforstyrrelsen ADHD en øget risiko for at medføre kriminalitet. Men har man ADHD som ungt menneske, er ens indsigt i egen lidelse og vanskeligheder også forsinket. Derved kan det at overskud konsekvensen af ens handlinger være et problem, når man er 14, 18 eller 25 år. For vores unge vil al nedsættelse af kriminelle lavalder betyde at endnu flere anholdes, sigtes, fængsles og dømmes. Ikke  fordi de er dårligt opdragede unge, men fordi ADHD’en betyder, at man er i risiko for at udvikle kriminel adfærd. Skal den kriminelle adfærd forhindres, sker det ikke via straf og samvær med forhærdede kriminelle, men ved forståelse, opsporing af vanskeligheder og behandlingsmæssig indsats.

SF kriminalitetsordfører kalder forslaget idioti. ”hvorfor har regeringen ikke gjort noget for at sikre de til stadighed 600 børn, der årligt står uden skoletilbud i længere tid? Hvorfor er der stadig en masse børn med f.eks. ADHD diagnoser, der ikke har et tilbud efter 9.klasse? når vi nu ved, at der er en sammenhæng mellem ADHD og kriminalitet?”, skriver Karina Lorentzen Dehnhardt.

I stedet indfører regeringen nye straffe denne gang for forældrene. Kommer dine børn ikke i gang med en uddannelse efter 9. Klasse, straffes forældrene ved at blive frataget famlie- og ungdomsydelse.

Regeringen må være meget langt væk fra virkeligheden, hvis de tror at straffe forebygger manglende skolegang og uddannelse, kriminalitet og dårlige liv. Man gør børn fortræd!

 

Omtrent sådan er overskriften for det dialogværktøj, paraplyorganisationen Sjældne Diagnoser har udarbejdet for at forbedre dialogen mellem rådgiver og familie/borger.

Dialogværktøjet består af 2 dele: medicinske fakta og tjekliste. De medicinske fakta ligner de informationer om ADHD, ADHD foreningen har udgivet i hhv. pjecerne om børn med ADHD og voksne med ADHD, mens tjeklisterne indeholder forskellige punkter, det kan være hensigtsmæssigt at komme omkring i sin kontakt med de kommunale socialrådgivere. Det er spørgsmål, der knytter sig til familien, barnet og den unge. Til spørgsmål om uddannelsesvalg og arbejde. Om forebyggelse og behandling og om øvrige forhold.

ADHD er ingen sjælden diagnose, tværtimod er det den almindeligste børne- og ungdomspsykiatriske lidelse. Men som de fleste familier kender til, er det ingen garanti for at de professionelle besidder den nødvendige viden om ADHD eller om hvad der skal til for at hjælpe. Og viden er ingen sikring af en god og frugtbar kontakt mellem familien og den kommunale sociale indsats. Derfor kan Sjældne diagnosers tjekliste være inspiration også i familier med ADHD. På www.sjaeldnediagnoser.dk/socialeprofiler kan tjeklisterne downloades.

Også Danske Handicaporganisationer har arbejdet med at øge kvaliteten i samspillet mellem borgeren og de sociale myndigheder. DH har udgivet pjecen ”Kend spillereglerne”, der beskriver 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste om sagsbehandling på det sociale område. Pjecen gennemgår regler i retssikkerhedsloven blandt anden om bisidder, frister  for afgørelse og klagemuligheder, fra forvaltningslovens regler om ret til aktindsigt og tavshedspligt og meget andet.
Pjecen findes i en pdf version her

 

Den amerikanske børneneurolog Martin Kutscher står bag en ny bog, som formidler hvad især forældre, men også fagfolk, har brug for at vide om ADHD. Bogen er udgivet af Dansk Psykologisk Forlag.

Bogen er dedikeret :
”Til de børn, som dagligt kæmper med problemer, de ikke har bedt om at få. Og til de  mennesker, som tror på de børn”.
 
Bogen sætter også fokus på konkrete løsninger, som baserer sig på fire regler:

1.Vær positiv
2.Bevar roen
3.Vær organiseret
4.Bliv ved med regel 1 og 3

En af bogens kapitler er særligt målrettet barnets lærere, og et andet kapitel er skrevet direkte til barnet og den unge med ADHD. Kapitlet om medicinsk behandling af ADHD er tilpasset danske forhold med hjælp fra Overlæge Per Hove Thomsen fra Børne- og undomsspykiatrisk Regionscenter, Risskov. Bogen indeholder nogle meget omfattende henvisninger til bøger og internetadresser om ADHD.
Læs mere her

 

Den 22. September 2009 afholdte ADHD-foreningen politisk høring i Landstingssalen på Christiansborg.
Familier berørt med ADHD mødte de ansvarlige politikere og professionelle i behandlingssystemet.
Se reportagen fra dagen her

 

Portalen sætter fokus på, hvordan fagpersoner bedst kan støtte unge under 18 år, som har et problematisk forbrug eller misbrug af rusmidler.
Unges Misbrug tilbyder fagpersoner og kommuner gratis rådgivning og konsulentstøtte.

Læs mere om vidensportalen på: http://www.servicestyrelsen.dk/wm141219,152764
og på hjemmesiden www.servicestyrelsen.dk/unges-misbrug.

Her kan du finde viden om unges misbrug, love og regler for området og faglige redskaber til arbejdet med de unge.

 

I Randers kommune har man i et 3-årigt projekt sat særligt fokus på voksne ledige med ADHD. Projektet er forankret i kommunens jobcenter og arbejder bl.a. med at spotte udiagnosticerede ledige med ADHD.
I projektet kombineres tilbud om medicin med social færdighedstræning og individuelt orienterede beskætigelsestilbud. I projektets seneste nyhedsbrev kan man læse om nogle af de foreløbige erfaringer, bl.a. at man har udvidet målgruppen til også at dække allerede diagnosticerede borgere, at man har udvidet den sociale færdighedstræning fra 4 – 6 uger og at der er oprettet en klub for at modvirke den sociale isolation. ADHD-projektet i Randers kommer gerne ud til andre kommuner og fortæller om erfaringerne, mail til adhd(at)randers.dk.
 
Læs projektets nyhedsbrev her

 

Hvis du ønsker at tilmelde / afmelde nyhedsmailen nytomadhd så skal du klikke her