Hvis indholdet ikke står rigtigt, klik her for at læse det i din internetbrowser.
nytomadhd 4, 2010

Undervisning på specialskoler.

Center for Ligebehandling af Handicappede har netop offentliggjort sin statusberetning for udviklingen i ligebehandlingen af handicappede i 2009. Den viser bl.a., at der på flere specialskoler og specialklasser ikke undervises i alle obligatoriske fag. Flere af de specialskoler og specialklasser, der har deltaget i centrets undersøgelse, begrunder den manglende undervisning i obligatoriske fag med, at elevernes funktionsnedsættelse gør det svært for eleven at magte en hel skoledag.

Læs statusberetningen her.

Læs pressemeddelelse fra Center for Ligebehandling her.

 

Rigsrevisionens beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet.

”Undervisningsministeriet, Videnskabsministeriet og Beskæftigelsesministeriet sætter mange initiativer i gang for at kompensere personer med handicap for de barrierer, de møder, når de tager en uddannelse eller skal i beskæftigelse. (…). Rigsrevisionen finder dog, at ministerierne bør arbejde mere målrettet med at sikre ligebehandling. Ministerierne bør således styrke deres indsats for at få overblik over behovene hos personer med handicap og på baggrund heraf udarbejde mål og handlingsplaner til brug for prioriteringen af deres initiativer.” Sådan lyder en del af Rigsrevisionen konklusion i deres beretning om handicapindsatsen inden for uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Indenrigs- og Socialministeriet opfordres desuden til at overvejes, om der er brug for en samlet handlingsplan for handicapområdet.

Læs hele beretningen her

 

Randers hjælper arbejdsløse med ADHD i job.

For en gruppe arbejdsløse i Randers har diagnosen ADHD vist sig at være vejen til et job.

I et forsøgsprojekt har kommunen screenet 210 af de arbejdsløse, som har haft sværest ved at komme i arbejde igen. Over halvdelen viste sig at have diagnosen ADHD, og 83 af dem er gået videre i projektet, som skal hjælpe dem i job.

Indtil videre er resultaterne positive. 20 ud af de 60, som er igennem forløbet, er på uværende tidspunkt kommet i arbejde eller uddannelse.

Læs mere om projektet her.

 

ADHD-foreningen har for nyligt etableret Videnscenter om ADHD

Centret tilbyder assistance til kommuner og organisationer i form af undervisning og konsulentbistand, der skræddersys til den enkelte kommune og arbejdsplads

Typer af kommunale problemstillinger kan være:

  • Jobcentets medarbejdere har vanskeligt ved at få og fastholde voksne med ADHD i job.

  • Udgifterne til specialundervisning for børn med ADHD stiger og stiger.

  • Familie- og handicapafdelingen har vanskeligt ved at kommunikere med forældre til børn med ADHD. Forældrene har måske også selv ADHD.

  • Familier med ADHD har kontakter i mange forvaltninger. Det er svært for medarbejderne at koordinere og skabe en effektiv indsats.

  • Kommunen mangler hjælp til at etablere et samarbejde mellem de frivillige kræfter i ADHD-foreningen og kommunens medarbejdere for at etablere et tilbud til unge med ADHD.

Alle disse problemstillinger og mange andre kan videnscentet hjælpe med via undervisning og konsulentbistand.

Kontakt ADHD-foreningen

Projektleder Lene Buchvardt (41414035)

Direktør Anne Worning (25141375)

 

Tilmelding / Afmelding af nytomadhd

Hvis du ønsker at tilmelde dig eller afmelde nyhedsmailen nytomadhd så klik her

ADHD | Rugårdsvej 101 | 5000 Odense C | Tlf. 70 21 50 55